""

Kom og bliv klogere på lokale udviklingsplaner

Deltag i informations- og dialogmøde. Vi holder fire ens møder fire steder i kommunen i august og september 2025. Se tilmeldingslink her under.

Så er du nysgerrig på kommunens nye inddeling i lokalområder og vil du vide, hvordan dit lokalområde kan få sin egen lokale udviklingsplan? Så kom og hør mere om, hvordan du kan være med til at forme udviklingen af din by og dit lokalområde i arbejdet med lokale udviklingsplaner.

Alle er velkomne - så kom og hør, hvilke muligheder de lokale udviklingsplaner giver jeres lokalområde. En af mulighederne er en ny udviklingspulje, der kan være med til at gøre jeres lokale idéer til virkelighed!

Mødets indhold

På mødet hører du om:

  • Den nye opdeling i lokalområder
  • Hvad en lokal udviklingsplan er
  • Hvordan I kan komme i gang i jeres område samt muligheder for støtte og samarbejde

De fire møder har alle samme indhold, så selvom du ikke har mulighed for at deltage i det møde, der foregår nærmest dit lokalområde, kan du sagtens tage til et af de andre møder.

Her finder du præsentationen fra møderne:

Hvor og hvornår?

Det er en oplagt mulighed for at få svar på eventuelle spørgsmål og høre, hvordan du og andre kan blive en del af det lokale udviklingssamarbejde. Så tag din nabo og foreningsmakker under armen og kom til et af de fire møder:

  • Mandag den 18. august, kl. 17:00-18:30 i Stensbohallen, Suldrup
  • Torsdag den 28. august, KL. 17:00-18:30 i Skørping Idrætscenter
  • Mandag den 1. september, kl. 17:00-18:30 i Kultur- og Medborgerhuset Kig Ind, Nørager
  • Torsdag den 4. september, kl. 18:00-19:30 i Bælum Skovpavillon

Tilmelding

Du tilmelder dig på linket herunder. Vi glæder os til at se dig.

Tilmelding til informationsmøde

Monsido - statistik